S’et i ESG: Når medarbejderforhold bliver en økonomisk risiko

Højt sygefravær, arbejdsulykker eller medarbejdere, der forlader virksomheden, er ikke kun et spørgsmål om trivsel. Det kan påvirke produktiviteten, leverancerne, kunderne og virksomhedens indtjening.

Derfor er S’et i ESG relevant for direktionen.

S står for Social og handler om virksomhedens forhold til mennesker. For de fleste virksomheder begynder det med deres egne medarbejdere: ansættelsesforhold, arbejdsmiljø, sikkerhed, løn, kompetencer og udvikling.

Set fra ledelsens perspektiv handler S’et også om noget meget forretningsnært: Kan virksomheden tiltrække og fastholde de rette medarbejdere? Er sygefravær og arbejdsulykker under kontrol? Og har organisationen de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle forretningen?

Det handler om mere end trivsel

S’et bliver ofte forbundet med medarbejdertilfredshed, diversitet og sociale initiativer. Men for ledelsen er det først og fremmest et spørgsmål om kapacitet og risiko.

Hvis medarbejdere forlader virksomheden, forsvinder der både erfaring, kunderelationer og viden. Hvis sygefraværet stiger, kan det skabe ekstra lønudgifter, lavere produktivitet og pres på de øvrige medarbejdere. Og hvis der sker arbejdsulykker, kan konsekvenserne være både menneskelige, driftsmæssige og økonomiske.

Den økonomiske risiko ligger derfor ikke kun i lønudgiften. Den ligger også i fravær, rekruttering, oplæring, tabt produktion og manglende kompetencer.

God ledelse af medarbejderforhold handler ikke kun om at skabe en attraktiv arbejdsplads. Den skal også sikre, at virksomheden har den nødvendige kapacitet til at levere, udvikle sig og fastholde sin indtjening.

Kan ledelsen dokumentere, hvordan medarbejderne har det?

De fleste direktører ved, hvor mange medarbejdere virksomheden har, og hvad den samlede lønudgift er.

Men færre kan svare præcist på, hvordan medarbejdersammensætningen udvikler sig. Hvor højt er sygefraværet? Hvor mange arbejdsulykker sker der? Hvor stor er lønforskellen mellem kvinder og mænd? Og hvor meget investerer virksomheden i medarbejdernes kompetencer?

Hvis oplysningerne er fordelt mellem lønsystemer, regneark og enkelte medarbejdere i administrationen, mangler ledelsen et samlet beslutningsgrundlag.

Arbejdet med S’et begynder derfor med klare svar på nogle få, men væsentlige spørgsmål:

• Hvor mange medarbejdere har virksomheden?
• Hvor mange er fastansatte eller midlertidigt ansatte?
• Hvordan er medarbejderne fordelt på køn?
• Hvor højt er sygefraværet?
• Hvor mange arbejdsulykker har virksomheden haft?
• Er medarbejderne dækket af overenskomst?
• Hvordan ligger lønniveauet i forhold til gældende mindsteløn?
• Er der uforklarede lønforskelle mellem kvinder og mænd?
• Hvor meget investerer virksomheden i uddannelse og træning?

Det afgørende er ikke at indsamle flest mulige personaledata. Det er at identificere de forhold, der påvirker virksomhedens kapacitet, omkostninger og mulighed for at fastholde medarbejdere.

Fraværet af ulykker er også relevant information

For en veldrevet virksomhed kan det være værdifuldt at dokumentere, at den har få arbejdsulykker og et stabilt sygefravær.

Det kan umiddelbart ligne oplysninger om arbejdsmiljø. Men for en bank, investor, kunde eller potentiel køber kan tallene også sige noget om kvaliteten af virksomhedens drift og ledelse.

Et lavt antal arbejdsulykker kan være tegn på, at sikkerheden bliver prioriteret. Et stabilt sygefravær kan indikere, at virksomheden har et velfungerende arbejdsmiljø. Og en løbende investering i uddannelse kan vise, at virksomheden arbejder aktivt med de kompetencer, der skal understøtte den fremtidige indtjening.

Tallene bliver endnu mere værdifulde, når virksomheden kan følge dem over tid og forklare udviklingen. Ét års tal viser et øjebliksbillede. Flere års data kan vise, om problemerne vokser, eller om ledelsens indsatser har haft den ønskede effekt.

Hvis sygefraværet eller antallet af ulykker er steget, er ledelsens forklaring tilsvarende vigtig. Skyldes det enkelte alvorlige hændelser, ændringer i produktionen eller mere grundlæggende problemer i arbejdsmiljøet? Og hvad gør virksomheden for at håndtere udviklingen?

En kendt og håndteret udfordring er lettere at forholde sig til end et medarbejderproblem, ledelsen ikke har overblik over.

Medarbejderforhold kan påvirke virksomhedens finansielle profil

Når banker og andre finansielle partnere vurderer en virksomhed, ser de ikke kun på den samlede lønudgift. De ser også på de forhold, der kan påvirke virksomhedens fremtidige produktivitet, leveringssikkerhed og betalingsevne.

Et højt sygefravær kan øge omkostningerne og reducere kapaciteten. Mange arbejdsulykker kan skabe driftsforstyrrelser og økonomiske krav. Utilstrækkelige kompetencer kan begrænse virksomhedens mulighed for at tage nye opgaver ind. Og stor afhængighed af enkelte nøglemedarbejdere kan gøre forretningen sårbar.

Manglende medarbejderdata kan samtidig gøre det vanskeligt at vurdere risikoen. Hvis ledelsen ikke kender udviklingen, kan den heller ikke dokumentere, hvordan problemer bliver forebygget og håndteret.

Omvendt kan et præcist overblik gøre virksomheden lettere at forstå og vurdere. Det giver ikke automatisk bedre finansieringsvilkår eller en højere værdiansættelse. Men det kan reducere den usikkerhed, som banker, investorer og potentielle købere skal tage højde for.

For ledelsen handler S’et derfor om at kunne dokumentere tre ting:

1. Virksomheden kender sine væsentligste medarbejderforhold.
2. Ledelsen forstår deres økonomiske og driftsmæssige betydning.
3. Virksomheden følger udviklingen og handler på væsentlige problemer.

Et konkret eksempel

Forestil jer en virksomhed med 50 medarbejdere.

Ordrebogen er sund, og efterspørgslen er stabil. Alligevel har virksomheden svært ved at levere med den forventede indtjening.

Ledelsen kan se, at lønudgifterne er steget, men har ikke et samlet overblik over årsagerne. Da tallene bliver samlet, viser det sig, at sygefraværet er vokset, og at flere erfarne medarbejdere har forladt virksomheden.

Det har ført til øget brug af vikarer og overarbejde. Samtidig bruger de tilbageværende medarbejdere mere tid på oplæring, og flere opgaver skal udføres igen på grund af fejl.

Der er ikke tale om én stor udgift, men om en række mindre omkostninger, der tilsammen presser virksomhedens kapacitet og indtjening.

Med et samlet overblik kan ledelsen undersøge årsagerne, prioritere de rigtige indsatser og følge, om de virker. Det kan eksempelvis være bedre introduktion af nye medarbejdere, mere systematisk sikkerhedstræning eller en målrettet indsats på områder med højt fravær.

Det styrker ikke kun medarbejdernes trivsel. Det kan også reducere omkostningerne, øge produktiviteten og gøre driften mere stabil.

S’et gør medarbejderdata til ledelsesinformation

S’et handler om virksomhedens ansvar over for mennesker. Men det handler også om de medarbejdere, deres viden og den arbejdskraft, der holder forretningen i gang.

For direktøren er Social derfor ikke et abstrakt ESG-begreb. Det er et spørgsmål om at forstå, hvor virksomheden mister kapacitet, hvilke medarbejderforhold der skaber økonomisk risiko, og hvor en målrettet indsats kan styrke driften.

Den vigtigste værdi af S’et er netop dette: Det gør medarbejderdata til en del af virksomhedens økonomistyring, risikohåndtering og strategiske beslutninger – ikke blot til tal i en rapport.