Hvad er ESG – og hvorfor taler alle om det?

ESG kan lyde som endnu en forkortelse, virksomheder skal forholde sig til. Men tanken bag er egentlig ret enkel:

Et regnskab fortæller meget om en virksomhed – men ikke alt.

Hvordan påvirkes virksomheden eksempelvis af stigende energipriser? Har den svært ved at fastholde medarbejdere? Er der mange arbejdsulykker? Er virksomheden afhængig af bestemte råvarer? Og har den styr på de krav, kunder og samarbejdspartnere stiller?

Det er nogle af de forhold, ESG-data kan være med til at gøre synlige.

Hvad står ESG for?

ESG står for Environmental, Social og Governance – på dansk miljø, sociale forhold og virksomhedsadfærd eller ledelse.

Men i praksis handler det om meget konkrete dele af en virksomhed.

E – Miljø og klima

Eksempelvis energiforbrug, brændstof, CO₂-udledning, materialer og affald.

S – Mennesker og arbejdsforhold

Eksempelvis medarbejdere, sygefravær, arbejdsulykker, personaleomsætning og diversitet.

G – Ledelse og virksomhedsadfærd

Eksempelvis ledelsesforhold, politikker, ansvar, forretningsetik og måden virksomheden styres på.

Meget af det er altså ikke nyt. Virksomheder har arbejdet med områderne længe. Det nye er i højere grad, at oplysningerne bliver samlet, struktureret og brugt som data.

Hvor kommer ESG fra?

Begrebet ESG fik for alvor fodfæste i finansverdenen i 00’erne.

Investorer og finansielle aktører begyndte i stigende grad at interessere sig for forhold, som traditionelle finansielle nøgletal ikke nødvendigvis viste.

For en virksomheds fremtid afhænger ikke kun af omsætning og resultat.

Mangel på medarbejdere kan påvirke produktionen. Højt energiforbrug kan gøre virksomheden mere følsom over for prisstigninger. Arbejdsulykker kan koste både tid og penge. Nye miljøkrav kan påvirke driften.

ESG blev en måde at strukturere nogle af disse ikke-finansielle forhold på.

Hvorfor fylder ESG så meget nu?

Det skyldes ikke én ting.

EU har indført nye krav til bæredygtighedsrapportering. Store virksomheder skal kende mere til deres værdikæder. Banker arbejder med klima- og bæredygtighedsrisici. Og kunder stiller i stigende grad spørgsmål til deres leverandører.

Det betyder, at også virksomheder, der ikke selv er direkte omfattet af omfattende rapporteringskrav, kan møde spørgsmål.

En kunde kan spørge efter CO₂-data.
En bank kan interessere sig for virksomhedens energi- eller klimarisici.
Et udbud kan stille krav til arbejdsmiljø eller miljøforhold.

Pludselig bliver data, der før primært blev brugt internt, relevante i relationen til andre.

ESG er derfor ikke kun en rapport

Det er måske den vigtigste pointe.

ESG bliver ofte gjort lig med en ESG-rapport. Men rapporten er kun én måde at bruge dataene på.

Når virksomheden eksempelvis samler oplysninger om energiforbrug, medarbejdere, sygefravær, CO₂ og arbejdsskader, får den samtidig et datagrundlag, der kan fortælle noget om virksomheden.

Hvordan står vi? Hvordan ligger vi sammenlignet med andre? Er der noget, vi bør være opmærksomme på? Og hvor kan der være mulighed for at udvikle forretningen?

Det er dér, ESG bliver interessant som andet end rapportering.

Helt konkret: Hvorfor skal en virksomhed interessere sig for ESG?

Ikke nødvendigvis fordi virksomheden “skal lave ESG”.

Men fordi nogle af de data, der ligger under ESG, også handler om drift, mennesker, omkostninger, risiko og virksomhedens udvikling.

Et højt energiforbrug er både et klima- og omkostningsspørgsmål.
Højt sygefravær er både et medarbejder- og driftsspørgsmål.
Materialespild handler både om ressourcer og margin.
Arbejdsulykker handler både om mennesker, produktivitet og omkostninger.

Når ESG bliver konkret, handler det derfor i høj grad om at forstå virksomheden bedre.